Anmeldelser

"Forfatteren Nora Lund har ramt plet med nogle vidunderlige tegninger, der rammer plet i de små børns konkrete måde at tænke verden på"

Poul Erik Jørgensen, Aut. psykolog - Skive

Der er nu kommet 2 nye bøger i EMMA-serien. Som en dejlig opfølgning på EMMA-SERIENS 1. bog - som bl.a. handlede om at sove ude og lidt om fantasi og venner – er nu kommet 2 nye dejlige samtalebøger om venskab og skilsmisse.

Forfatteren Nora Lund har ramt plet med nogle vidunderlige tegninger, der rammer plet i de små børns konkrete måde at tænke verden på.

Se den sårede skilsmissekat – eller huset, der saves over, når man deler! dejligt konkret og stof til gode samtaler med børnene om de store emner. Dialogisk læsning, med vægt på den nære relation og fortrolighed, om børns tilgang og læring til hinanden, giver god mening i samværet derhjemme, i børnehaven eller andre steder hvor børn og voksne færdes sammen.

Bøgerne: EMMA-serien nr.1 Emma besøger farmor og farfar/Emma og fuglen, nr. 2, VENSKAB og nr. 3 EMMA MØDER SKILSMISSEN fra forlaget Irene med forfatteren psykolog Nora Lund kan købes hos din boghandler eller bestilles på biblioteket.

"Emmaserien 2 og 3: To bøger, som inviterer til samtale for børn mellem 4 og 6 år og voksne om henholdsvis venskaber og skilsmisse…"

Henrik Munch Jørgensen, Uddrag af lektørudtalelse fra Dansk BiblioteksCenter (DBC)

Emmaserien 2 og 3: To bøger, som inviterer til samtale for børn mellem 4 og 6 år og voksne om henholdsvis venskaber og skilsmisse…

Nora Lund er aut. Psykolog. I disse to billedbøger tegner og fortæller hun historier om børnehavepigen Emmas oplevelser med venskaber og skilsmisse. Historierne suppleres med en masse spørgsmål, som giver inspiration til samtale med børn om selve historien og om børnenes egne erfaringer og oplevelser med de to emner.

Emnerne skilsmisse og venskaber fylder ofte meget i børns verden, samtidig med at de kan være svære at snakke om. Disse to bøger kan hjælpen med til at åbne op for den svære samtale og samtidig hjælpe børnene med at få en bedre forståelse for deres egen verden. Det er to gode udgivelser med mange gode spørgsmål.

Begge bøger anbefales til billedbogskrybberne eller samlingen af samtalebøger på folkebiblioteket. Emnerne er evig-aktuelle blandt småbørn og skal nok blive lånt flittigt ud.

"En bog med detaljerede naivistiske tegninger, som er let tilgængelige og appetitlige..."

Margit Houmøller Klemmensen, Socialrådgiver og kunstkender - København

En bog med detaljerede naivistiske tegninger, som er let tilgængelige og appetitlige.

At tegningerne er udført af forfatteren selv giver for mig at se en ekstra dimension - en øget grad af autenticitet, samt kongruens mellem budskabet og det billedlige udtryk.

Detaljerne gør det lettere at delagtiggøre barnet – og altså fange dets interesse for bogens indhold. Bogen giver rig mulighed for at få en dialog i stand om emnet imellem barnet og den voksne.

Bogen er relevant og egner sig eksempelvis godt til børnehaveklassen og daginstitutioner, men også interessant i barnets eget hjem.

"Det er en velskrevet historie, som behandler oplagte temaer…"

Rikke Skram-Skuldbøl, Uddrag af Lektørudtalelse fra DBC

Bogen henvender sig til billedbogslæsere fra ca. 4 år. Bogen består af to historier, hvor pigen Emma er hovedperson. Emma besøger farmor og farfar behandler temaer som usikkerhed, savn, tryghed, leg og glæde. Emma og fuglen er en historie om at se verden fra andres perspektiv gennem temaer som drømme, fantasi og indlevelse.

Med udgangspunkt i temaerne formuleres ved hvert opslag spørgsmål, som lægger op til dialogisk læsning og aktiv samtale mellem barn og voksen. Teksten er velskrevet og fængende. Illustrationerne er udført i bløde nuancer i barnlig streg.

Det er en velskrevet historie, som behandler oplagte temaer… Bogen vil være oplagt i daginstitutioner og i børnehaveklassen, hvor den kan danne baggrund for gode og relevante snakke.

"Indhold og tegninger følges ad på en facon, der gør det nemt for barnet at identificere sig med de valgte problemstillinger…"

Ella Riisbank, Pædagogisk konsulent

... Indhold og tegninger følges ad på en facon, der gør det nemt for barnet at identificere sig med de valgte problemstillinger…

... Bøgerne er meget velegnede til dialogisk læsning i institutionerne og i indskolingen, både i små og større grupperinger, men de er ligeså velegnede til oplæsning fra forældre til barn, på grund af de guidende og støttende spørgsmål, der er i slutningen af hvert kapitel…

... Med disse bøger i hånden bliver det nemmere at få samtale med børn om dét, der er svært at håndtere i hverdagens travle liv…

... Bøgerne er også særdeles velegnede i det specialpædagogiske arbejde...

"Det er en velskrevet historie, som behandler oplagte temaer…"

Camilla, Mor til 4

Mine børn elsker historierne om Emma, da de er skrevet i børnehøjde og omhandler emner, situationer og følelser, børnene selv kan relatere til. Historierne lægger undervejs op til gode samtaler om vigtige emner, og børnene inddrages på den måde i højtlæsningen og er ikke blot passive tilhørere.

Bøgerne er fint illustreret med stemningsfulde tegninger og skrevet i et letlæseligt sprog, så både de helt små og de større børn, som selv kan læse, inviteres ind i Emmas univers. Underholdning, læring og nærhed for små og store.

"Det har været en fornøjelse, at læse godnathistorie for Casper på snart 5 år..."

Margit Dybdal Andersen

Det har været en fornøjelse, at læse godnathistorie for Casper på snart 5 år. Han elsker specielt den sidste historie med fuglen, som allerede er blevet læst en hel del gange.

Allerede da han fik bogen i hånden, blev han meget optaget af den fine forside, med alle de skønne og varme farver. Samtalen gik straks i gang. Det gælder for alle billederne i bogen. Der er brugt dejlige varme og rolige farver, som fanger blikket og giver anledning til at snakke om dem.

"En fin og velskrevet bog..."

Trille Weismann, Socialpædagog

En fin og velskrevet bog. Med bogen om Emma rammer forfatteren med et pletskud ned i barnets nære verden med fin indsigt, respekt og forståelse for de små tings store betydning i barnets opfattelse af egen virkelighed.

En fremragende samtale- og højtlæsningsbog, hvor de farverige illustrationer visuelt understøtter barnets evne til kommunikation, abstrakt tænkning og fantasi.

"'Historierne om Emma' er en unik måde til at inddrage sit barn i fortællingen..."

Lise, Mor til pige på 5 år, Århus

'Historierne om Emma' er en unik måde til at inddrage sit barn i fortællingen, og derved skabe mulighed for at snakke med sit barn om følelser og de hændelser der sker undervejs i historierne...


Adresse
  • Forlaget Irene, v/Nora Irene Lund
  • Ansvej 37
  • 8600 Silkeborg
Kontakt på

© 2018 Forlaget Irene